Ugerne der gik

Lørdag d. 8 marts kl 08.15 ankom Mathilde og jeg til Ugandas lufthavn, Entebbe, efter 23 timer på farten. Vi blev mødt af kæmpe smil og varme knus fra vores værtsfamile; Pontanio, Rogers og deres 4 dejlige børn. Efter en lang køretur fra Entebbe til Kamuzinda Farm blev vi modtaget af Heidi og Nicoline som stod klar med pandekager og lækkert frugt.
Allerede samme aften tog vi til vores første Afrikanske bryllup som pigerne var blevet inviteret til af en af lærene fra Cornerstone hvor de arbejder. Dette betød at Mathilde og jeg skulle have vores første tur på Boda boda (motorcykel) som er den mest anvendte transport middel her i Uganda. Alene tanken om at sidde tre personer bag på sådan en maskine skræmte livet af mig, men jeg fik overvundet min frygt og vi kørte afsted. Vores Boda boda chauffør hedder Fred, og er en super venlig mand, der som det eneste forstod når vi bad ham køre meget langsomt. Bryllupet i sig selv var en overvældende oplevelse, der varede i små 6 timer og bød på intense og anderledes indtryk hele aftenen.
I Afrika har hvide, eller som de kalder os "Mzunguer" høj status og vi blev derfor placeret helt oppe ved brudeparret og deres familie og fik serveret masser af mad og drikke.



Heidi, Nicoline og jeg der er klar til bryllup



Dagene efter tog vi den med ro da både Heidi og jeg var ramt af sygdom og os to nye piger lige skulle falde på plads. Vi startede så småt ud på babyhjemmet, som ligger udenfor Masaka og som er ejet af Ruth og Karsten, et dansk ægtepar der har boet i Uganda de sidste 9 år. Det var en rigtig god oplevelse og rart endelig at komme igang med noget af det arbejde man havde ventet på i så lang tid.

Babyhjemmet i sig selv er et virkelig fint sted hvor børnene har det godt og bliver passet rigtig godt på. Der arbejder 5 Mamaer, som tager sig af de mere praktiske ting som at vaske tøj, lave mad og skifte børnerne når de trænger til det. Derudover er babyhjemmet udrystet med gode faciliteter såsom en lækker legestue hvor børnerne både kan udfolde sig i leg på gulvet med lego osv. men hvor de også kan spise og tegne ved bordene. Derudover har de en flot "legeplads" bestående af en sandkasse, nogle gynger, en vippe, rutschebane og et klatrestativ - her bliver der brugt meget tid på sjov og spas når vejret er godt. 



Masser af leg på babyhjemmet



Efter at have fundet os på plads og været på babyhjemmet et par gange startede vi med at undervise på Pastor Freds skole. Mathilde og jeg fandt hurtigt ud af hvilke klasser vi ville undervise i og hvilke fag der passede bedst til vores kompetencer. Jeg havnede i P2, som indeholder 40 elever alle imellem 7-10 år. Denne klasse skal jeg i de næste 3 måneder undervise i engelsk og idræt 6 timer om ugen. At starte på skolen var endnu en overvældende oplevelse da det var første gang jeg har stået foran en klasse på 40 børn og haft det fulde ansvar som underviser. Derudover er deres undervisningsmetode meget anderledes fra den danske og det var svært at tilpasse sig deres system. Så det var bestemt en udfordring at komme igang men også super sjovt og lærerigt på det personlige plan.

Skolen er en i rigtig god stand med mange fine lokaler til eleverne og en stor legeplads hvor børnerne kan lege på i deres pauser. Skolen bliver betragtet som en moderne skole da den er stor og har indskrevet mange elever. Derudover har de næsten bøger og blyanter nok til alle børnerne hvilket ses som en "luksus" i Afrika.
Ejeren af skolen hedder Fred og er pastor - han ejer sin egen kirke som ligger ved siden af skolen. Han er en rigtig rar mand, meget snaksagelig og interesseret i vores liv og kultur i Danmark.