|
Farmens gårdhave og front. |
FARMEN
Stedet hvor jeg skal bo de næste 3 måneder hedder Kamuzinda Farm og ligger i en meget lille by, Kamuzinda, udenfor den større by Masaka.Landbrugsprojektet som Kamuzinda Farm bygger på, blev startet i 2004 af ægteparret Dan og Birgitte og siden da har farmen udviklet og udvidet sig. Der er nu stalde med grise og bure med nogle høns og ænder, dog går salget af grisekød ikke så godt som forventet så mange af staldene står tomme. Derudover er kaffeplanterne på farmen også en vigtig indkomst og bønnerne sælges i farmens egen shop og mange folk kommer til farmen for at se hvordan bønnerne bliver til og planterne bliver passet. Til farmen hører desuden en del jord, hvorpå der er plantet en masse lækker frugt, blandt andet en stor bananplantage og store marker med majs som vi nyder godt af.
Bygningen hvor vi bor er delt i 3 stykker. Volontør huset som ligger i den ene enden og som er den største del af bygningen med sine 3 værelser, et stor badeværelse med bruser og toilet og et stor køkkenalrum. Faciliteterne er rigtig gode i volontør huset og der er både ovn, komfur og køleskab som virker nogenlunde optimalt. Derudover er der sofaer, spiseområde med bord og stole, bøger og spil og sidst men ikke mindst internet – når det fungerer.
I midten af bygningen ligger farmens egen shop hvor der bliver solgt alt fra toiletpapir til æg og mel. Vi volontører nyder meget godt af deres udvalg af sodavand og kiks og selvfølgelig letheden ved at have egen shop som nabo. I shoppen arbejde Destiny, en virkelig rar pige der knokler fra 07.30-18 hver dag på nær søndag hvor shoppen har lukket.
I den anden ende af bygningen bor familien under lidt andre forhold. De har bruser og sofaarrangement, dog spiser de på gulvet og ejer ikke køleskab, ovn eller ordentligt komfur.
På farmen er der altid masser af liv og lyde, fra både mennesker og dyr. Der arbejder ca. 4 på farmen som knokler for at holde farmen i fin stand og tager sig af markerne. De er alle vilde med at snakke med os Mzunguer og vi bruger en del tid på at ”hænge ud” med dem når vi alle har fri. Om aftenen har vi en vagt der kommer og passer på os sammen med farmens vagthund Chester. Vagten er rigtig sød og bliver super glad når man kommer med rester fra aftensmaden – dog snakker han ikke særlig godt engelsk så det bliver til nogle korte sætninger man får sagt til hinanden. Men det er rart han er der og man slutter dagen af med en god fornemmelse når man ligger sig til at sove i Afrika og man ved at der render en rundt og passer på os.
|
Den fine shop, hvor der sælges diverse ting |
FAMILIEN
Farmen er drevet af ægteparret Pontiano og Rogers, som bor på farmen med deres 4 børn. Pontiano ejer et lille solcelle firma inde i Masaka og bruger mange af sine dage derinde. Derudover er han meget engageret i kirken og prædiker sommetider når vi er med om søndagen. Rogers arbejder ikke, men synger i kirkens kor så der bruger hun nogle timer om ugen på at øve, og ellers består hendes arbejde i at tage sig af børnene. Deres ældste, Halle er en meget kærlig dreng på 7 år der er flittig og dygtig i skolen og hjælpsom i hjemmet. Han snakker rigtig godt engelsk og er god til at forstå os piger på farmen når vi beder ham om hjælp eller håndhæver nogle regler overfor ham. Hans lillesøster Tina, familiens eneste pige, er en rigtig krudtugle der med sine 4 år lige har ramt trods alderen. Hun er super elskværdig men også en strigle, og har nogle gange svært ved at høre efter når vi for eksempel beder hende tage hjem. Enog er familiens anden søn på 3 år. Han er en bølle og til tider en rigtig hystade, men også rigtig sjov at lege med og det er hyggeligt at fange lidt alenetid med ham. Familiens sidste fødte er lille Solmon på 1 år som er en rigtig charmetrold. Han er nem at have med at gøre og finder sig i mange af de skøre ting vi render rundt og laver med ham. Alt i alt er familien en meget åben og elskværdig familie der får en til at føle sig hjemme.
|
Seje Halle med vores Boda hjelm |
|
Ludo med børnene i haven |
|
Smukke Tina og jeg |
|
Mathilde og Enog |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar