Efter lidt over en måned på babyhjemmet hvor vi arbejder 3 gange om ugen er jeg så småt ved at lære børnene at kende og forstå deres baggrund og historier. Der er mange sørgelige fortælling og det kan være utrolig svært at forstå at disse vidunderlige børn har været udsat for sådanne ting og stadig klaret sig igennem det. Disse historier har jeg tænkt at fortælle lidt om i dette indlæg, så I kan få en ide om hvad og hvem det er vi går og arbejder med.
På babyhjemmet er der 24 børn, men da vi piger kun er der om formiddagen mens de ældre børn er i skole, er det mest de små børn vi har brugt tiden på. Derfor er det også kun de 13 små jeg vil fortælle om i første omgang:
Priscilla:
Smukke Priscilla |
Dette skræmte Priscillas far så meget at han begik selvmord og han nåede derfor aldrig at tage sig af hende eller leve op til det ansvar han havde overfor denne lille pige. Efter at moderen i lang tid forgæves havde forsøgt at tage sig af sin lille pige, blev Priscilla afleveret på hospitalet af sin bedstemor, hvorefter hun blev anbragt på UCC’s babyhjem.
Da hun ankom på babyhjemmet var det tydeligt at se at hun var underernæret og manglede kærlighed og omsorg. Hun var skrøbelig og af vækst ikke større end en 1 måneds gammel baby. Nu efter to år i kærlige og glade omgivelser, er hun vokset og blomstret i vildskab.
Kæmpe smil ... |
.. og masser af latter :-) |
Timothy:
Little Prince Charming |
I 2011 blev lille Timothy født på Masakas offentlige hospital. Igen en sag hvor moren ikke ønskede, af ukendte årsager, at have en baby i sit liv, og hun prøvede derfor straks efter fødselen at kvæle ham. Heldigvis lykkedes det ikke for hende, da sygeplejersken kom tilbage i samme øjeblik og fik hende stoppet. Det var selvfølgelig ikke en del af den nybagte mors plan og efter at være blevet afsløret fortalte moren sygeplejersken at hun tidligere i graviditeten selv havde prøvet at fremprovokere en abort, da hun intet ønske havde om at få den lille baby.
Dette hjemmelavede forsøg havde resulteret i at moderen havde en voldsom infektion i underlivet, da Timothy blev født. Derfor var lille baby Timothy på antibiotika kur de første dage i hans liv.
På grund af disse oplysninger truede personalet på hospitalet moderen med at melde hende til politiet hvilket resulterede i at hun stak af og efterlod lille Timothy alene på hospitalet.
Hospitalet havde tidligere haft kontakt med UCC og valgte derfor at sende besked til Fay som var lederen af UCC babyhjem. Fredag blev baby Timothy afhentet og boede hos Fay den første uge af hans liv, så hun kunne holde øje med hvordan den lille fyr klarede sig. Det første stykke tid var lidt kritisk, da han havde svært ved at synke når han fik sutteflaske. Men efter en uges tid havde han det meget bedre og appetitten var også på rette kurs.
Nu bor baby Timothy på UCC’s babyhjem og har det godt sammen med sin store flok af "søskende". Han er blevet en stor dreng og det er ikke til at mærke på ham at han har været udsat for så grusomme ting.
En rigtig scoretrold |
En spændt lille dreng :-) |
James:
Score smilet :-) |
Heldigvis blev børnene fundet af en lokal embedsmand der valgte at redde dem, og han tog kontakt til børneforsorgen. Derefter blev James og hans ældre søster Josephine anbragt på babyhjemmet mens de andre tre brødre blev efterladt til dem selv.
Sidenhen er faderen kommet tilbage til området og bor nu sammen med hans 3 ældste børn, men han har stadig ikke mod på at få James og Josephine hjem igen. Moderen har stadig ikke vist sig og derfor har faren ikke råd til at få de to små hjem igen - man håber dog på at de med tiden vil komme tilbage til deres far.
Charmetrolden ;) |
Stor dejligt smil |
Mutyaba:
Søde Mutyaba |
Da han flyttede ind på babyhjemmet var han ikke andet end 7 kg tung, hvoraf de 2 af de kg skønnes at have været væskeophobning. Nogle steder havde hans hud sprækker fordi væsken pressede så hårdt mod huden. På dette tidspunkt var hans krop og indre organer så belastede at selv det at åbne øjnene var en belastning, pga. den store væskeophobning i øjenlågene. Dette var alt sammen et tegn på en meget farlig type underernæring, som skyldes stor mangel på protein. Dårlig hygiejne havde dog også været med til at forringe hans tilstand, så meget at hans lille hjerte var i farer for at blive udsat for stress.
Efter han er blevet placeret på babyhjemmet har hans krop fået den rigtig næring igen og han er begyndt at vokse og hævelsen er forsvundet. Han ligner nu en normal lille dreng og alle hans organer er funktionelle og han er rask.
Forsigtig lille dreng |
Emily:
SMUKKE Emily |
Lille Emily blev fundet i et afrikansk lokum, et hul i jorden, af en flok brandmænd og var blevet indleveret på det lokale hospital i Masaka.
Emily var først et par dage på hospitalet, for at hun kunne blive vasket og få et helbredstjek, da hun havde tilbragt et stykke tid i en bunke afføring og hendes mave var voldsomt opsvulmet. Derefter blev der ringet til babyhjemmet og indberettet at de havde en lille pige og der blev aftalt frem og tilbage. Det skulle dog gå hurtigt for der kunne være en chance for at hun ville blive stjålet - i Uganda er piger nemlig meget værdifulde, fordi de kan bruges som hushjælp gennem deres opvækst. Når de så er blevet gamle nok til at blive bortgiftet, slipper familien for at tage sig mere af dem og til gengæld får de en brudepris fra den mand pigen får, som består af penge, køer eller andre værdifulde ting.
Derfor blev lille Emliy hurtigt hente fra hospitalet. Men ikke længe efter baby Emliys ankomst til babyhjemmet, måtte hun tilbage og indlægges på hospitalet i 3 dage, da hun blev ved med at kaste op. Dagene på hospitalet hjalp hende til at komme sig og efter det begyndte hun at kunne drikke modermælkserstatning fra en sutteflaske.
Masser af kærlighed og omsorg har været med til at hjælpe lille Emliy gennem den hårde kamp, som de første uger af hendes liv har været. I dag har hun det så fint og man kan se at hun nyder at være på babyhjemmet. Hun virker som en genert lille pige, men når hun åbner op smelter hendes smil ens hjerte og man kan ikke andet end at holde af hende!
Emily og Mathilde der leger |
Prinsesse Emily er smart i tøjet |
Bølle |
Hans historie er der desværre ingen der rigtig kender til, men da han kom til babyhjemmet havde han det alt andet end godt. Politiet fandt ham, efterladte i et distrikt kaldet Lyantonde, som ligger langt fra Masaka. I første omgang prøvede de at få en ældre lokal dame til at tage sig af ham. Men at dømme på hans tilstand da han kom til babyhjemmet har hun ikke gjort særlig meget for at tage sig af lille JB. Man går ud fra at han var omkring 1 år da han blev overdraget til UCC i november 2010, men han var i en meget dårlig tilstand. Ved første øjekast virkede han underernæret og dehydreret, men da han fik et grundigt check up kom diagnosen malaria og lungebetændelse frem. Med en vægt på kun 6 kg var han en forhutlet lille dreng. I løbet af kort tid begyndte hans tilstand at forbedre sig, men der var stadig langt igen før han var kommet helt til kræfter.
Nu er han en robust lille fyr, som kan tromle hvert et barn på babyhjemmet ned når ivrigeheden melder sig og hvis stemme man tydeligt kan høre gennem luften, når han har fået øje på en ”Mzungo”!
Sjov med balloner |
Hope:
Søde Hope |
Søde Hope blev i 2010, fundet af nogle barmhjertige mennesker i en bananplantage nær Masaka.
I Uganda regnes handicappede børn ikke for det store, da de ikke kan hjælpe til med pligterne hjemme og kun er til besvær samt giver familien flere udgifter, hvilket nok også er årsagen til at hun var blevet efterladt alene.
Før hun blev afleveret på babyhjemmet havde menneskerne der fandt hende bragt hende til Masaka hospital, hvor de havde givet hende førstehjælp. Det blev besluttet at hun skulle anbringes på babyhjemmet, ikke fordi hun var en baby, men fordi det var der hun havde bedst chance for at få ordentlig hjælp og dermed overleve.
Navnet Hope blev valgt til hende, da der er håb i alle situationer og babyhjemmet havde håb for hende. Nu har hun tilbragt nogle år på babyhjemmet og en klar udvikling er sket. Klare sig selv kan hun stadig ikke, det kommer hun nok aldrig til at kunne, men med masser af træning og omsorg er hun nu begyndt at kunne gå. På hendes gode dag går hun gerne rundt uden at skulle have en hjælpende hånd og andre dag skal der lige en støttende hånd til. Men det er et fremskridt der slet ikke har været nogen garanti for.
Når man besøger babyhjemmet sidder Hope gerne og leger med sig selv eller observere de andre børns leg, mens hun pludre lidt og griner bredt. Uanset fortiden og tilstanden man er i, er der stadig håb for alle!
Lidt hygge med balloner |
Charmetrolden Evas |
Evas blev født ved kejsersnit og ved fødslen var hun en sund baby på 3,5 kg. På trods af det gik der noget galt da lægen lagde kejsersnittet, så hun blev skåret i ansigtet og måtte syes som den første oplevelse i sit liv.Fødslen havde skabt komplikationer og kort efter døde moderen og det formodes at hun har haft en indre blødning som desværre blev opdaget for sent.
Evas far er fattig og på det tidspunkt hvor han mistede moderen, havde han allerede 4 børn og ikke engang penge nok til at købe mælk til den lille nye pige. Han kunne derved ikke selv tage sig af babyen og hverken hans eller moderens familier kunne tage hende til sig, da de selv havde store familie at tage sig af.
Som et forsøg på at redde pigen, blev hun først anbragt på et center for ældre børn med handicap, men det var ikke optimalt, så hun blev afleveret hos politiet som tog hende med til UCC’s babyhjem hvor hun nu bor.
Hendes ophold på babyhjemmet er kun midlertidigt og der håbes på at hun kan vende hjem til sin rigtige familie, når hun er blevet noget ældre.
Prinsessen :-) |
Prince William, som han bliver kaldt |
William er en sød lille dreng, der virker lidt mut og trist, men når man får ham på tomandshånd og lader ham styre showet er han en dejlig dreng der har de sødeste dybe øjne og det mest smittende smil. Han er en rigtig hystade og smider sig og skriger hvis han ikke får sin vilje eller får et nej. Williams historie er kort, men trist! Ingen kender til hans familie eller hvorfor han er blevet efterladt som kun 3 uger gammel.
Fay, lederen for UCC’s babyhjem i Kyabakuza fik en opringning fra Mulago Hospital med besked om at endnu et barn var fundet efterladt og derfor bragt til hospitalet. Den lille dreng var blevet fundet dagen forinden liggende svøbt i et tæppe under et træ ved hospitalet hovedindgang. Det var ikke til at vide om andre familiemedlemmer til den lille baby ville dukke op og tage sig af ham, så derfor bad sygeplejersken indtrængende Fay om at hente barnet.
Familieforsorgs-kontoret i Masaka blev kontaktet, for at sikre sig at overdragelsen af drengen til UCC kunne forløbe retsmæssigt. Dog var det tid til at gå på weekend på kontoret, så det var ikke muligt at komme helt igennem og få en aftale i hus. Derfor fik Fay lov til at tage den lille baby med hjem weekenden over og så kunne hun komme tilbage og ordne papirerne mandag morgen.
Da han blev hentet på hospitalet kunne de ud fra hans vægt og hvor fint såret ved navlen så ud, beregne hans alder til at være ca. 3 uger. Han så sund og fin ud, og der var ingen tvivl om at han havde haft en god start på livet, så det er svært at sige hvad årsagen til hans efterladelse kan være.
Et lille smil |
Spas med balloner |
Smukke smukke Maria |
Baby Maria er den lækreste lille pige, på 1,5 år, der med sine store øjne fortryller en totalt. Hun er en meget indelukket pige, og det kan være svært at komme ind på livet af hende. Men når hun endelig åbner op og griner smelter man. Hun er en pige der finder sig i mange ting og når man først har fået hende til at grine stoppe hun sjældent igen.
Lille baby Maria er et af de nyeste skud på stammen, når det gælder "familien" på UCC’s babyhjem. I slutningen af januar 2013 efterlod hendes mor hende ude foran en Kitovu katedral. Moderen henvendte sig her til en flok børn der legede udenfor kirken og spurgte om de ikke ville holde øje med den lille babypige, mens hun var væk.
Næste morgen lå den lille baby våd, sulten, kold og mutters alene der hvor hun var blevet lagt dagen før. Børnene havde glemt alt om hende og var taget hjem efter endt leg, men ingen mor var kommet tilbage efter den stakkels pige. Heldigvis kom der en venlig sjæl forbi senere på dagen, som tog den kolde lille baby hen til politiet. Der var ingen tegn på misbrug eller forsømmelse som sådan, og babyen virkede som om hun var van til at være blandt fremmede mennesker. Politiet kontaktede babyhjemmet og gav dem midlertidig varetægt, mens sagen om pigens sag bliver undersøgt. Hendes familie er dog ikke blevet fundet endnu, men hun har det godt på babyhjemmet og det ser ud til at hun er faldet godt på plads ved sin nye familie.
En stille pige |
En lille sød en |
Ved Joshuas ankomst til babyhjemmet var han så underernæret at han havde store hævede hænder og fødder for enden af hans meget tynde arme og ben. Udover det var han så tynd at han havde udstående ribben og ikke kunne fylde noget tøj helt ud. Ved hans ankomst skønnedes han til at være mellem 18 og 24 mdr. gammel, men han vejede kun 7 kg og selvom han blev puttet i tøj der var str. 6-9 mdr., så var det for stort, da han ikke var så fyldig som babyer på den alder er.
Udover den klare underernæring, virkede han sund og rask. Han kunne dog ikke de samme ting som en baby på hans alder gerne skulle kunne, men holdt man ham i hånden kunne han gå nogle skridt, dog kun få af dem da han hurtigt blev træt. Allerede efter få uger kunne der ses tydelige fremskridt hos den lille dreng og overladt til kærlige hænder er han vokset og blevet en rigtig krudtugle.
Fine Joshua |
Divaen Winnie |
Freddy boy |
Fred er en dejlig lille dreng, der har nemt til grin og er meget tilfreds med den opmærksomhed han får. Han er charmerende og man kan ikke stå for han store smil og kæmpe kinder. Winnie er en rigtig diva der vil have sin vilje. Hvis dette ikke sker så har hun let til tåre og er heller ikke bange for at bruge sin stemme. Derudover er hun en rigtig sød pige, der når hun ikke er en hystade, er dejlig at lege med og elskværdig.
Fred var den første af de 2 søskende til at komme på babyhjemmet, da han var 9 mdr. gammel. Børnenes moder levede et hårdt liv med druk og tilfældige mænd, og som følge af dette er moderen og begge børn HIV smittede. Faderen til børnene bor ikke hjemme og har heller ikke haft nogen kontakt til dem.
Uganda Child Care kom i kontakt med denne familie, da lederen for babyhjemmet en dag besøgte Uganda Care’s klinikken, som deler gratis medicin ud til HIV smittede. Der mødte hun moderen og børnene og fik sig efterfølgende en snak med Uganda Cares socialarbejder, for at finde en løsning på familiens håbløse situation. Hun besluttede sig for at kontakte den lokale børneforsorg og der blev givet grønt lys til at Fred kunne komme ud og bo på babyhjemmet. Denne beslutning blev taget pga. den tilstand den lille dreng var i. Fra moderens side af blev der nemlig heller ikke rigtig vist nogen interesse for børnene og Fred var i en dårlig fysisk tilstand da han kom til babyhjemmet i efteråret 2011. Ligeså var Winnie voldsomt underernæret, fejlernæret og syg da hun flyttede ind på hjemmet et år efter Freds ankomst dertil. Hun var på daværende tidspunkt 4 år gammel og meget lille af vækst, og hun viste meget lidt interesse for at gå. Winnie virkede som en pige der pga. hendes situation havde mistet håbet og troen på mennesker omkring hende.
En lille skiderik |
Sød tøs |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar